Turen går til Provinsen Zeeland - også kaldet ”Landet i havet.” Zeeland ligger i den vestlige del af Holland og består hovedsagelig af øer og halvøer. De østlige og vestlige flodmundinger strækker sig langt ind i landet, hvilket gør Zeeland til et paradis for flora og fauna. Du kommer til at cykle fra den energiske by Rotterdam - byen står som ingen anden by i Nederlandene for let og afslappet samvær - til provinsen Zeeland. Oplev de historiske byer Zierikzee og Middelburg, samt Delta Works, Hollands mest imponerende stormflodsbarrierer. Dette cykelkrydstogt i Holland er en oplagt mulighed for at smage på de lækre muslinger, østers og østlige Scheldehummer, der præger en stor del af fiskerestauranternes menukort, som er at finde på hvert gadehjørne.
Zeeland - Landet i havet
Holland | Cykelkrydstogt | Sværhedsgrad 1-2
Kør Zeeland provinsen tynd på to hjul og nyd livet på vandet ombord på MS Normandie, som er et skønt cykelkrydstogt, der tager udgangspunkt fra Rotterdam.



Det kan du glæde dig til

Kort

Dagsprogram

Dag 1 - Individuel ankomst til Rotterdam-Schiedam
Du ankommer på egen hånd til Rotterdam- Schiedam ca. 10 km fra centrum. Det er muligt at gå ombord ca. fra kl. 16 i 2025. Ankommer du til byen før det, har du rig mulighed for at udforske de sprudlende gader, grønne parker og mange butikker. Måske har du også tid til at besøge den ikoniske markedshal, der serverer streetfood i lange baner. Hollænderne kalder den deres version af Det Sixtinske Kapel. Skibet sejler kl. 18, hvor kursen sættes mod Hollands ældste by, Dordrecht.
Dag 2 - Dordrecht - Willemstad - Hellevoetsluis, ca. 45 km
Om morgenen sejler skibet videre til Willemstad, som er en lille befæstet by fra det 17/18 århundrede. Her starter din første cykeldag, der tager dig over indlandsfarvandet Haringvlietvia og Volkerakdam. Du kommer til at cykle gennem marker og forbi historiske byer som Zwartsluis og Goudswaard, indtil du når det populære vandsportscenter i byen Hellevoetsluis.
Dag 3 - Hellevoetsluis - Bruinisse, ca. 45 km
Når vejret er godt, er det værd at tage en afstikker til badestranden Rockanje inden cykeldagen starter. Sandstranden er bred og fin med fantastiske klitter. Når du igen krydser Haringvliet, passerer du bl.a. landsbyen Stellendam, der er kendt for sin mølle. Du kører desuden forbi Korenlust, den lille vandsportsby Herkingen, fortsætter langs Grevelingendam og når frem til muslingebyen Bruinisse.
Dag 4 - Bruinisse - Veere, ca. 46 km
Under dagens cykeltur kan du besøge "Watersnoodmuesum". Her kan du lære alt om den store oversvømmelseskatastrofe i 1953 og den "druknede" landsby Viane, som blev oversvømmet og aldrig genopbygget. Fortsæt mod Zierikzee, som er blandt de 10 smukkeste nederlandske nationalarvsbyer. Her kan du opleve Dikke Toren - også kendt som "Det fede tårn", der rejser sig højt over byen. Fra toppen af tårnet er der en vidunderlig udsigt over byen, havnen og øen. Fortsæt turen over Zeelandbrug - en imponerende 5 km lang struktur bygget på 54 moler - til dagens mål, havnebyen Veere, hvor der engang lå rigeligt lastede skibe fra Skotland til kaj. Den dag i dag ligger der mange imponerende lystbåde.
Dag 5 - Neeltje Jans - Veere, cykeltur tur/retur ca. 35 - 50 km
I dag kan du vælge mellem tre forskellige ruter, f.eks. en rute på den kunstige ø Neeltje Jans. Øen blev skabt ved at hæve sandfladen for at lette opførelsen af stormflodsbarrieren i Østskelde, som er den mest imponerende konstruktion i Delta Works. Du vil have mulighed for at beundre sluserne helt tæt på, også indefra. Den tilstødende forlystelsespark "Deltapark" giver et indblik i søløvernes liv og Oosterscheldes undervandsverden. Dette er helt valgfrit.
Dag 6 - Veere - Middelburg - Veere / Bådtur Veere - Dordrecht, cykling ca. 40 km
Det første stop på dagens cykeltur er Middelburg, hovedstaden i Zeeland. Byen kan se tilbage på en rig fortid og var engang den vigtigste by i Holland efter Amsterdam. Talrige butikker og caféer inviterer dig til at besøge dem. Under en byrundtur (valgfrit) får du mulighed for at lære alle mulige interessante fakta om den charmerende by. Turen fortsætter gennem det maleriske, typisk hollandske landskab på halvøen Walcheren. Der venter dig brede strande, skove og klitter. Intet andet sted i Holland skinner solen så ofte og så længe som her.
Dag 7 - Dordrecht - Rotterdam-Schiedam, ca. 48 km
På din sidste strækning kan du udforske de mest kendte vindmøller i Holland ved Kinderdijk. De 19 vindmøller, som stammer fra det 18. århundrede, er smukt bevaret og er opført på UNESCO's verdensarvsliste. Følg ruten langs Maas-floden op til Rotterdam, som huser en af verdens største havne. Du kan bruge eftermiddagen på at udforske Hollands næststørste by, der er hjem for unik arkitektur, hyggelige restauranter og rolige kanaler.
Dag 8 - Individuel hjemrejse fra Rotterdam-Schiedam
Check-ud efter morgenmaden indtil kl. 9.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.
Sværhedsgrad 1-2

Denne cykelrute kategoriseres som sværhedsgrad 2. Dagsetaperne byder på et fladt terræn, som er let at cykle på. Hård modvind kan fremkomme, men med en grundlæggende kondition er turen intet problem. Dagsetaperne er på 35-50 km og hele ruten er mellem 259-276 km.
Ombord på båden får du udleveret kort og rutebeskrivelse på engelsk af dagsetaperne.
Holland har et velfungerende net af cykelstier, der er godt skiltet og nummererede knudepunkter "Knotenpunkte" samt røde skilte, der hver især henviser til specifikke ruter. Cykelstierne er desuden tydeligt markeret med et blåt skilt med en hvid cykel, som på hollandsk kaldes ”Fietspad”. Cyklister skal altid benytte cykelstierne, hvor disse ”Fietspad” er angivet.
Der bliver dagligt afholdt et informationsmøde om morgendagens cykeltape.
Vi anbefaler at cykle med cykelhjelm. Medbring din egen hjemmefra. Alternativt kan du købe en ombord. Det er ikke et lovkrav at bruge cykelhjelm i Holland.
Indkvartering

Krydstogtskibet MS Normandie byder dig velkommen ombord til en fænomenal rejse til søs, hvor du straks bliver mødt af en hyggelig og uformel atmosfære. Under din rejse kan du benytte dig af skibets faciliteter, der bl.a. består af en charmerende panoramasalon med bar, en restaurant og et fantastisk soldæk. Du bliver indkvarteret i en af MS Normandies lyse og udvendige kahytter, der kommer til at fungere som din personlige base. Kom med på en formidabel sørejse, hvor du kan glæde dig til nyde restaurantes overdådige delikatesser og opleve landskabets skiftende farver fra soldækket.
Cykel og cykeludstyr

På denne tur kan du leje 7-gears cykler. Vælg mellem unisexcykel med kun håndbremser eller fod- og håndbremser.
Det er også muligt at leje elcykel med 8-gear (begrænset antal).
Sammen med cyklen udleveres en vandafvisende cykeltaske.
Pga. den sparsomme plads ombord er det kun muligt at medbringe egen cykel i begrænset omfang. Skal bekræftes ved bestilling.
Det er ikke et krav at cykle med hjelm i Holland, men vi anbefaler, at du gør det. Medbring din egen hjelm.
Hvordan kommer jeg frem?

Fly:
De bedste flyruter går som regel til Schipol Amsterdam. Fra Schiphol lufthavn går der direkte tog til Rotterdam, der tager 1-1,5 time.
Tog:
Du kan også vælge at tage toget fra Danmark til Rotterdam. Kontakt DSB Udland for information.
Kør selv:
I bil er der ca. 650 km fra den danske grænse til Rotterdam-Schiedam. Nærmere information om parkering formidles i afrejseinformationen.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.
Vejr og klima

Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 22: Startdato 24.05.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 23: Startdato 31.05.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 24: Startdato 07.06.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 25: Startdato 14.06.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 32: Startdato 02.08.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 33: Startdato 09.08.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 34: Startdato 16.08.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |
Uge 35: Startdato 23.08.2025 varighed 7 nætter | Fra 8.598,- DKK |

Praktiske informationer

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor at du booker turen hos os og afventer bekræftelse på turen, før du arrangerer transport fra Danmark til destinationen.
Prisen inkluderer:
- 7x overnatninger
- Helpension (7x morgenmad, 6x madpakker til cykelturen, eller snacks ombord hvis du ikke cykler, og 7x 3-retters middag)
- 6x kaffe eller te om eftermiddagen
- Dagligt møde inden cykelturene
- International turleder ombord
- Rutevejledninger og kort (1 pr. kahyt)
- GPS-tracks
- Velkomstdrink
- Daglig rengøring af kahyt, udskiftning af håndklæder og sengetøj efter behov
- Alle afgifter for havne, broer og sluser
Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra Danmark
- Parkeringsafgifter og shuttle
- Entreer og udflugter
- Færgeafgifter
- Drikkepenge
- Drikkevarer ombord
Tillæg:
- Cykelleje
Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser.
Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.
For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om SE-Tours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.