Bestil

Istrien - hjertet af Europa

Kroatien | Cykelkrydstogt i Istrien- og Kvarnerbugten | Sværhedsgrad 2-3

Oplev et eventyrligt cykelkrydstogt til øen Cres og Kroatiens grønne hjerte, hvor bølgende landskaber og smukke kystbyer med farverige venetianske huse venter dig.

In stock
Travel Code
KR-106
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkBeundr kystbyperlerne Cres, Porec og Rovinj
blue encircled checkSmag lokale gastronomiske oplevelser
blue encircled checkKatedral i byen Vrsar, UNESCOs verdensarvsliste
calendar icon6 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne rejse kan du både se frem til en aktiv og afslappende ferie, hvor du kommer vidt omkring til flere spændende destinationer uden at skulle pakke din kuffert hver dag. Et cykelkrydstogt fungerer nemlig som dit flydende hotel og faste base under hele ferien.

Halvøen Istrien, der ligger mellem Triestebugten og Kvarnerbugten, tilbyder mangfoldige oplevelser i Kroatiens grønne hjerte med mange fine, små stier og veje, som er perfekte til en cykeltur. Cykeletaperne går gennem et alsidigt natursceneri fra bølgende, grønne landskaber, middelhavsvegetation, vinmarker og olivenlunde til den nedlagte gamle jernbanestrækning, Parenzana, gennem fyrreskov og over smukke middelalderbroer.

Uforlignelige kystbyperler som Cres, Porec og Rovinj med hyggelige kroede gader, små torve samt restauranter og caféer. Mange af de pittoreske byer har en rig kulturarv med romerske bygninger og historiske seværdigheder såsom det velbevarede amfiteater i Pula. Du kommer rundt til både kendte og mindre kendte byer, hvor du bl.a. kan beundre de karakteristiske venetianske huse.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Omisalj  – Cres
På den vidunderlige ø Krk, der ligger godt beskyttet i den krystalklare Kvarnerbugt mellem halvøen Istrien og det kroatiske fastland, tager cykelkrydstogtet start fra kystbyen Omisalj. Krk er forbundet med fastlandet via den 1,4 km lange Krk bro, så det er nemt at komme frem til startbyen. Der er check-in på det dejlige krydstogtskib kl. 14.
Herefter stævnes der ud på den første sejlads mod Cres. Hvis vejret tillader det, holder i et badestop i den smukke bugt, inden i ankommer til Cres; en charmerende by med smalle gader og mange kirker. 

Dag 2: Cres – Pula, cykling ca. 19 km
Efter morgenmaden er den første opgave at justere jeres cykler i den idylliske havn i Cres og tage den første cykeltur til fyrtårnet. Bagefter tager i et længere stræk til Pula på Istriens sydspids, hvor der venter jer en guidet tur i den gamle bydel. Istriens hemmelige hovedstad venter på jer med imponerende beviser på sin romerske fortid. Tag dig tid til en lang spadseretur og udforsk imponerende antikke monumenter, såsom det berømte amfiteater, der minder om Colosseum i Rom, Augustus-templet og Den Gyldne Port.

Dag 3: Pula – Vrsar, cykling ca. 38 km
Om morgenen udforsker i maleriske steder i og omkring Pula. Via Galizana kører i til Vodnjan og videre gennem fiskerlandsbyen Fazana, før i kommer tilbage til Pula. Derfra sejler båden til Vrsar, hvor der er mulighed for en badepause ved Limski-fjorden. I Vrsar, hvor i skal overnatte, menes hjerteknuseren Casanova at have søgt midlertidigt tilflugt fra sine elskeres mænd.

Dag 4: Vrsar – Porec, cykling ca. 29 km
Turen går først langs Limski-kanalen længere ind i baglandet til Klostar, som bærer navnet efter stedets gamle kloster. Her holdes en velfortjent pause, hvor det bl.a. er muligt at stille sulten med den lokale, spidstegte pattegris. På jernhesten fortsættes der videre forbi olivenlunde, gennem den uspolerede natur i baglandet nordpå og ud til kystbyen Porec. Cyklen parkeres, og du kan nu lade dig guide rundt til fods i den maleriske og livlige by med farverige venetianske huse, der får de fleste til at knipse med kameraet. Her er noget for enhver smag med caféer, konditorier, barer, restauranter, butikker og gallerier, hvor portrætter af lokale kunstnere udstilles. Du kan også det eurasiske katedralkompleks i byen med de fine mosaikker, som er en del af UNESCO verdensarv.

Dag 5: Proec - Novigrad - Rovinj, cykling ca. 59 km
Om morgenen følger i "Parenzana", en forladt jernbanelinje, som fører jer til den berømte kunstnerlandsby Groznjan. Den maleriske kunstnerlandsby er en middelalderlig juvel i det istriske bagland. Byen er spækket med romantiske gader, blomsterfyldte torve og forskellige gallerier, der har indrettet sig i gamle naturstenshuse. Om eftermiddagen cykler i gennem det landlige Istrien via Buje til Novigrad, hvor i hopper om bord på båden med mulighed for en hurtig badepause, inden i fortsætter til Rovinj, hvor iovernatter.

Dag 6: Rovinj – Fazana – Rabac, cykling ca. 41 km
Jeres morgencykeltur tager jer tæt på kysten, hvor det meste af ruten er på naturlige skovstier til Fažana, der imponerer med sin maleriske lille havn og promenade med farverige huse. Bagefter fortsætter i til Pula, hvor båden tager jer med på en længere overfart til Rabac. Byen ligger i en malerisk bugt på Istriens østkyst, hvor i kan nyde smukke hvide stenstrande, krystalklart vand og en smuk havn. 

Dag 7: Rabac – Njivice – Omisalj, cykling ca. 38 km
Tidligt om morgenen sejler båden fra Rabac til øen Krk. Her begiver du dig ud på den sidste cykeltur på turen, rundt på Krk. Du besøger charmerende byer, Njivice og Omisalj. Krk er den største af de kroatiske øer, og byder på et væld af forskellige oplevelser. Ud over at være naturligt smuk, med betagende udsigter så langt øjet rækker, kan du også smage på den lokale hvidvin, Zlahtina. Der vil ydermere være mulighed for at nyde et mineralrigt mudderbad i Soline-bugten. Aftenen sluttes af med et skønt fest måltid ombord på båden sammen med dine medrejsende samt bådens mandskab og guides. 

Dag 8: Omisalj
Efter morgenmaden forlades båden senest kl. 9 og du er nu tanket op med en masse dejlige oplevelser og uforglemmelige billeder på din nethinde

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.

Indkvartering

down v arrow

Den charmerende motorsejler, Linda , blev ombygget specielt til øhop krydstogter i 2006. Linda har 14 kahytter (8-9 m2), som er træbeklædte og udstyrede med en dobbeltseng (140 x 200 cm) eller 2 enkeltsenge (2 x 80 cm), aircondition, hårtørrer og et badeværelse. 11 kahytter er beliggende over dæk med vindue, og 3 kahytter er under dæk med koøje.

Sværhedsgrad 2-3

down v arrow

Rejsen er for alle. Hvis du vil have det fulde udbytte af cykeletaperne, der når op på 60 km, bør du være vant til at cykle og have en almindelig god grundform. Det daglige antal højdemeter, der skal forceres, svinger fra 200 til 1000.

Hovedparten af cykelturene er på asfalt i bakket terræn, mens resten af strækningerne er på gode skov- eller grusstier.

En engelsktalende cykelguide følger med ud på alle cykelturene, og der cykles i et komfortabelt tempo, som sættes efter deltagerne på almindelige cykler, så hvis du er på elcykel, kan du forvente et ekstra pusterum indimellem. Det er altid tilladt at stå af cyklen undervejs og trække lidt, hvis du har brug for det.

Cykel og cykeludstyr

down v arrow

Du kan leje en hybrid-cykel med 21 gear inkl. bagtaske og vandflaskeholder. Cyklerne er gearet og udstyret til kørsel på veje, der visse steder byder på stejlere passager og ujævnt underlag. Der kan også lejes elcykler og børnecykler fra 130 cm højde. Cykelforsikring mod skader og tyveri kan tegnes ombord. Alternativt kan du medbringe egen cykel, det er dog ikke muligt at medbringe egen elcykel. Cykelhjelm er obligatorisk. Det anbefales at medbringe cykelhjelm hjemmefra.

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Du kan flyve til Rijeka eller Zagreb. Omisalj ligger kun 4 km fra Rijeka lufthavn og 168 km fra Zagreb lufthavn.

Der kan bestilles fællestransfer på turens start- og slutdag fra Zagreb centrum eller lufthavn til/fra Omisalj. På startdagen er der afgang fra Zagreb til Omisalj centrum kl. 11.30 og kl. 12.15 fra Zagreb lufthavn. Retur på slutdagen fra Omisalj kl. 8 mod Zagreb centrum og lufthavn. Nærmere information om dette formidles i afrejseinformation, som tilsendes inden afrejse.

Kør selv:
Der kan bestilles parkering i Omisalj. Der skal bestilles hjemmefra og det afregnes lokalt.

Vejr og Klima

down v arrow

Porec klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 20: Startdato 10.05.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK

Uge 22: Startdato 24.05.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK

Uge 24: Startdato 07.06.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK

Uge 26: Startdato 21.06.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK

Uge 36: Startdato 30.08.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK

Uge 40: Startdato 27.09.2024 varighed 7 nætter

Fra 9.698,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor at du booker turen hos os, og afventer bekræftelse på turen, før du arrangerer transport fra Danmark til destinationen.

Prisen inkluderer:

  • 7 x overnatning i kahyt
  • 2 x helpension, 5 x halvpension (mulighed for picnic til frokost)
  • Guidede cykelture og sightseeing 
  • Engelsktalende cykelguide
  • Oversigtskort over dagens cykeltur (ombord)
  • Guidede ture i Pula og Rovinj
  • Sengelinned og håndklæde

Ikke inkluderet i prisen:

  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge til besætning og guide
  • Flaskevand og drikkevarer om bord (betales ombord)
  • Øvrige drikkevarer og måltider
  • Transport fra Danmark til Omisalj t/r
  • Entré til seværdigheder
  • Turistskat

Mulige tilkøb (se prisen under "Bestil")

  • Cykelleje
  • Elcykel
  • Transfer mellem Zagreb lufthavn og Omisalj havn: bookes hjemmefra
  • Forsikring mod tyveri og skade på cykel/elcykel
  • Parkeringsplads i Omisalj

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Island Hopping, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Island Hopping. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden