Cykel, vin og landsbyidyl langs tre floder

Tyskland | Cykelkrydstogt mellem Stuttgart og Frankfurt | Sværhedsgrad 1-2

Oplev Tysklands smukke vinlandskaber på cykel langs Neckar, Rhein og Main. Undervejs bor du på dit flydende hotel, MS Casanova, mens du nyder kultur, god mad og fantastiske udsigter.

In stock
Travel Code
KR-115
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Smag lokale vine i charmerende vinbyer langs ruten
blue encircled check Cykl gennem historiske og middelalderlige landsbyer
blue encircled check Nyd synet af billedskønne flodlandskaber fra MS Casanova
calendar icon10 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Se frem til et alsidigt og fantastisk cykelkrydstogt gennem hjertet af det sydvestlige Tyskland - fra livlige Stuttgard til kosmopolitiske Frankfurt ved Mainfloden. Med Neckarfloden som din trofaste følgesvend cykler du gennem maleriske vinmarker og storslåede landskaber. Undervejs venter stemningsfulde byer som Lauffen am Neckar, kurbyen Bad Wimpfen, romantiske Heidelberg og Mannheim med moderne kunst og musikliv. Turen rundes af i Rhinsens Mainz, hvor romersk historie møder Rhinlands livsglæde.

Nyd den perfekte kombination af kultur, gastronomi og aktiv ferie langs velanlagte cykelstier - med hyggelige MS Casanova som dit komfortable, flydende hotel. Glid roligt gennem flodlandskaberne, slap af med udsigten fra dækket, og glæd dig til næste dags cykeleventyr på dette cykelkrydstogt i Tyskland.

Rejsen kan bookes fra Stuttgard/Bad Cannstatt til Frankfurt/Main eller omvendt.

Kort

down v arrow

Ruten er fra Stuttgart til Frankfurt/Main.
*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Stuttgart til Frankfurt

Dag 1 - Stuttgart - ombordstigning
Ankomst på egen hånd til Bad Cannstatt ved Stuttgart. Ombordstigning kl. 15.00 og herefter er der tid til at finde sig til rette ombord. Kl. 17.00 kaster vi fortøjningerne og begiver os afsted. Nyd din første hyggelige middagssejlads, mens vi glider gennem landskabet mod Lauffen am Neckar, som er en charmerende vinby med stolte traditioner og hjemby for den berømte digter Friedrich Hölderlin.

Dag 2 - Lauffen - Bad Wimpfen
Cykel ca. 30 km
Vi starter cykeleventyret stille og roligt med en afslappet etape. Formiddagen kan bruges på at udforske vinbyen Lauffen til fods, inden vi sætter os i sadlen. Ruten følger de velanlagte cykelstier langs Neckarfloden gennem floddale, forbi vinmarker og idylliske landsbyer. Undervejs frister små vinbyer med hyggelige, rustikke vinstuer og gæstfrie værter - perfekte steder til en pause med lokal stemning og et godt glas vin.

Dag 3 - Bad Wimpfen - Eberbach
Cykel ca. 45 km
Efter morgenmaden cykler vi mod den smukke Staufer-by Eberbach. Her møder du historiske bygninger, en gammel bydel og imponerende bymure - alt sammen i en by, hvor tradition og lokal kultur går hånd i hånd med moderne livsstil.

Har du energi til lidt ekstra, kan du vandre en strækning af den berømte Neckarsteig op mod Katzenbuckel - med ca. 6 km til toppen og 650 højdemeter er det en udfordring med belønning i form af en storslået udsigt. Alternativt kan du nyde en afslappende spadseretur langs Neckar-promenaden og lade byens atmosfære synke ind.

Dag 4 - Eberbach - Heidelberg
Cykel ca. 34 km
Dagens etape fører os gennem den smukke Odenwald, via Hirschhorn og Neckarsteinach, og hele vejen til Heidelberg. Allerede på afstand kan du ane de imponerende ruiner af Heidelberg Slot, der troner højt over den gamle bydel. Tag en slentretur over den berømte sandstensbro, eller gå på opdagelse i de smalle stræder og stemningsfulde pladser i den historiske bykerne. Efter en kort gåtur op ad bakke venter den fantastiske udsigt fra Scheffel-terrassen - med Heidelberg Slot og den smukke dal som bagtæppe.

Dag 5 - Heidelberg - Worms
Cykel ca. 50 km
Dagens rute følger den smukke Neckarflod mod romerbyen Ladenburg, hvor en historisk bykerne og charmerende gader venter på at blive udforsket. Herfra kan du tage en lille afstikker, inden turen går gennem Mannheim - “Kvadraternes by” - hvor Neckar og Rhinen mødes. Dagens mål er Worms, den legendariske Nibelungen-by, hvor der er masser at opleve og opdage.

Dag 6 - Worms - Nierstein - sejlads til Mainz
Cykel ca. 37 km
I dag følger vi den smukke Rhinrute helt tæt langs floden til vinbyen Nierstein. Med næsten 1.000 hektar vinmarker er Nierstein den største vinproducerende kommune ved Rhinen. Brug lidt tid på at udforske den historiske bymidte med det middelalderlige torv og herregårde. Hvis tiden tillader det, er en lille vinsmagning den perfekte afslutning på dagens cykeletape. Sidst på eftermiddagen stævner vi ud fra Nierstein, og mens du nyder middagen ombord, sejler vi mod Mainz.

Dag 7 - Mainz - Frankfurt
Cykel ca. 45 km
Sidste etape fører dig til den tredje flod på din rejse: Fra sammenløbet med Main følger du den velanlagte rute gennem det naturskønne Schwanheimer Düne naturreservat og ender i Frankfurt. En spændende storby, hvor historie og nutid mødes, og hvor der er masser at opleve ud over byens imponerende skyline.

Dag 8 - Frankfurt - hjemrejse
Check-ud senest kl. 09.00.

 

Frankfurt til Stuttgart

Dag 1 - Frankfurt - ombordstigning
Ankomst på egen hånd til Frankfurt am Main. Ombordstigning starter kl. 16.00, og kl. 18.00 kaster vi fortøjningerne og begynder rejsen. Nyd din første middagssejlads, mens skibet glider fra Mainfloden ud i Rhinen. Om natten lægger skibet til kaj i Nierstein.

Dag 2 - Nierstein - Mannheim
Cykel ca. 60 km
Start dagen i Nierstein, den største vinby langs Rhinen med næsten 1.000 hektar vinmarker. Udforsk det historiske bycentrum med middelalderligt markedstorv og smukke herregårde, inden du sætter kursen mod den kejserlige by Worms langs Rhinen. Den naturskønne rute over Friesenheimer Ø byder på et fascinerende møde mellem natur og industri, med BASF’s industrielle skyline på den modsatte flodbred. Kort efter når du samløbet mellem Neckar og Rhinen ved Mannheim, hvor skibet venter på dig. Har du energi til overs, kan du tage en afstikker gennem “Kvadraternes By” og opleve det imponerende barokpalads.

Dag 3 - Mannheim - Heidelberg
Cykel ca. 26 km
I dag følger du den naturskønne rute langs Neckarfloden hele vejen til Heidelberg. Undervejs er romerbyen Ladenburg et oplagt sted til en kort pause. På afstand kan du allerede ane de imponerende ruiner af Heidelberg Slot, som troner over den gamle bydel. Tag en afslappet spadseretur over den berømte sandstensbro, eller gå på opdagelse i de smalle stræder og pladser i Heidelbergs historiske centrum.

Dag 4 - Heidelberg - Eberbach
Cykel ca. 34 km
I dag cykler du via Ziegelhausen gennem det smukke Odenwald til Neckarsteinach. Herfra går turen videre til Hirschhorn og endeligt til din dagsdestination: den historiske Staufer-by Eberbach. Gå en tur gennem de smalle gader og små pladser, og mærk den livlige stemning i denne gamle by.

Dag 5 - Eberbach - Bad Wimpfen
Cykel ca. 45 km
Dagens mål er Bad Wimpfen, en middelalderby, der engang var residens for kejser Frederik I Barbarossa i 1182. Inden du når frem, kan du vælge at tage en afstikker til det imponerende Hornberg Slot — et af de smukkeste slotte i Neckar-dalen. Slottet var efter 1259 lensgods under Speyer-biskopperne og blev i 1500-tallet hjem for den berømte ridder Götz von Berlichingen.

Dag 6 - Bad Wimpfen - Lauffen - sejlads til Stuttgart
Cykel ca. 30 km
I dag venter en afslappet og dejlig cykeltur langs Neckarfloden ad velanlagte cykelstier gennem blide floddale, forbi vinmarker og idylliske vinbyer. Undervejs er det værd at stoppe i en af de små vinbyer, kendt for deres hyggelige kroer og lokale stemning. Målet for dagen er Lauffen am Neckar - den berømte digter Friedrich Hölderlins hjemby og en ægte perle i området.

Dag 7 - Stuttgart - hviledag
I dag står Baden-Württembergs hovedstad Stuttgart på programmet. Udforsk byens varierede omgivelser - fra vinmarker og grønne parker til charmerende forstæder. Er du klar på en udfordring, kan du tage turen op over Stuttgart-bassinet og blive belønnet med storslåede udsigter over byen, Rems-dalen eller Schwäbiske Alb. Foretrækker du en mere afslappet tur, kan du nyde en rolig cykeltur langs Neckar eller gennem vinmarkerne. Uanset hvad, byder en cykeltur rundt i Stuttgart på noget for enhver smag og viser byen fra sin grønne og livsnydende side.

Dag 8 - Stuttgart - hjemrejse
Check-ud senest kl. 09.00.


Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.

Sværhedsgrad 1-2

down v arrow

Du cykler hovedsageligt på gode, velanlagte cykelstier gennem flade flodlandskaber med asfalt eller fint grus. Undervejs er der også rolige landeveje samt enkelte blide bakker og små stigninger. En oplagt tur for den aktive rejsende, der ønsker en behagelig kombination af motion og komfort.

Den samlede cykelstrækning på rejsen:

  • Frankfurt til Stuttgart: ca. 175-200 km
  • Stuttgart til Frankfurt: ca. 175-240 km




Indkvartering

down v arrow

Velkommen ombord på MS Casanova – et skib med sjæl og stil.
Træd om bord på et skib fyldt med rokokocharme, stilfulde omgivelser og personlig service. Glæd dig til kulinariske oplevelser, afslapning i panorama-loungen og smuk udsigt fra soldækket – perfekt til vin i solen og ren nydelse undervejs.

Cykel og udstyr

down v arrow

Du kan leje en 7-gears unisex-trekkingcykel eller en 8-gears elcykel af høj kvalitet. Alle cykler er udstyret med hånd- og/eller fodbremse, bagtaske og inkluderet cykelforsikring. Elcykler findes i et begrænset antal.
Ønsker du at medbringe din egen cykel eller elcykel, kan dette ske mod tillæg og kun efter forudgående aftale.

Vi anbefaler cykelhjelm - en UVEX-hjelm kan købes om bord for € 45 (begrænset antal).

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Hvis du starter i Stuttgart er det bedst at flyve til Stuttgart lufthavn, Flughafen Stuttgart. Hvis du starter i Frankfurt er det bedst at flyve til Frankfurt lufthavn, Flughafen Frankfurt am Main

Tog:
Du kan også tage toget til Stuttgart. Rejsen tager ca. 9-10 timer. Eller tag toget til Frankfurt, hvis du starter der. Turen tager da. 7-8 timer. Tiderne er afhængige af, hvor du stiger på i Danmark.

Kør selv:
Det er også muligt at køre til enten Stuttgart eller Frankfurt fra Danmark. Turen tager ca. 9-11 timer. Det er muligt, mod et beløb, at parkere din bil og tage toget tilbage til bilen, når rejsen er slut.

Parkeringsmuligheder i Stuttgart og Frankfurt oplyses senere.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Vejr og klima

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
             

Uge 23: Startdato 30.05.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 24: Startdato 06.06.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 25: Startdato 13.06.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 26: Startdato 20.06.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 31: Startdato 25.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 32: Startdato 01.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 33: Startdato 08.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 34: Startdato 15.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 41: Startdato 03.10.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 42: Startdato 10.10.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor, at du booker turen hos os og afventer bekræftelse på turen, før du arrangerer transport fra Danmark til destinationen.

Prisen inkluderer:

  • 7x nætter i udvendig kahyt
  • Helpension (7x morgenmad, 6x frokostmadpakke til cykelturene eller snacks ombord (til dem der ikke cykler), 6x eftermiddagskaffe/te, 7x 3-retters middag)
  • Alle havne-, bro- og sluseafgifter
  • Daglig møde inden cykelturene
  • Turguide ombord
  • Digitale rejsedokumenter inkl. GPS-ruter
  • Daglig rengøring af kahyt, udskiftning af håndklæder og sengetøj efter behov
  • Velkomstdrink

Mulige tilkøb:

  • Cykelleje
  • Elcykel
  • Medbring egen cykel
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Transfer/shuttle
  • Leje af cykel
  • Entreer og udflugter
  • Færgeafgifter
  • Parkeringsafgifter
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer ombord
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser.

Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om SE-Tours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden